
Test hinanden med Doodle
12. january 2012
Intro til opgaven
I denne opgave skal eleverne bruge det digitale redskab Doodle til at teste hinanden på viden om fx kemi. Først skal eleverne bestemme sig for et emne, de vil lave en test i fx syrer, baser og salte. Dernæst skal de forberede en lang række spørgsmål, der skal besvares.
Mens de quizzer sig igennem de forskellige tests, repeteres samtidig en masse undervisningsmateriale fra kemiundervisningen. I kan således bruge en eller flere tests i Doodle som en måde at læse op og repetere til sommerens eksamen på.
I løbet af opgaven kan I bruge Google Search og Ptable til at finde inspiration til spørgsmål. Det kan være en god idé at aftale, hvilket område I udvikler test til (fx syrer, baser og salte) eller bruge testen som afslutning på et tema i fysik eller kemi.
Redskaber, der skal bruges

Google Search
www.google.comDet er ikke for ingenting, at Google er den mest dominerende søgemaskine i verden. Brug Google Search til researchfasen, når der arbejdes med opgaver og præsentationer. Få mere præcise søgeresultater med disse søgetips.

Ptable
http://ptable.com/Ptable har støvet det periodiske system af. Gå på opdagelse i grundstofferne i en verden af viden, billeder og videoer. Redskabet er en gratis, dynamisk og interaktiv webservice, der heller ikke kræver login.

Doodle
http://www.doodle.com/Med Doodle kan man gratis oprette online afstemninger. Undgå mail-kludder og telefonkæder, når I skal finde den dag, hvor flest kan komme med i Tivoli. I kan også stemme om, hvilken film I skal se i tysk på tirsdag.
Klar, parat, start!
Vælg et emne i fysik eller kemi, som du vil teste din klassekammerater i.
Brug Google Search og Ptable som inspiration til spørgsmål.
Opret en Doodle, hvor du skriver alle dine testspørgsmål ind og giver forskellige svarmuligheder.
Send din Doodle til en klassekammerat eller gennemgå nogle af jeres doodles fælles på klassen.
Allerede færdig?
Prøv at undersøge SurveyMonkey, der også er et digitalt redskab, hvor du kan lave mere avancerede spørgeskemaer. Send gerne testen til os på info@fremtidslaboratoriet.dk
Forberedelse
Prøv selv at oprette en Doodle.
Find temaer fra fysik og kemi, der skal udvikles test til.
Besøg os på