Samarbejdspartnere

Lego, Vestas og Innovation Lab støtter allerede Fremtidslaboratoriet. Vi søger flere virksomheder, store som små, til at være en del af fremtidens folkeskole.
Vi ønsker, at Fremtidslaboratoriet skal være gratis og nå ud til så mange som muligt. LEGO, VESTAS og Innovation Lab gør det muligt - de har nemlig valgt at tage ansvar for udviklingen af den danske folkeskole og støtter derfor projektet Fremtidslaboratoriet. I 2011 samarbejder vi også med Billund Kommune om en særlig it-indsats sammen med kommunens lærere og elever.
Vil I være med?
Jo flere vi er, jo nemmere og hurtigere får vi de danske lærere og elever i overhalingsbanen til fremtiden. Er din virksomhed eller kommune interesseret i et samarbejde omkring Fremtidslaboratoriet, så kontakt projektleder Birthe Aagesen på birthe@ilab.dk.
Kommuneaftale med Fremtidslaboratoriet
Kommunerne landet over kan indgå i et samarbejde med Fremtidslaboratoriet og dermed tage hul på it-kompetenceudvikling for alle lærere og elever i kommunen. Når aftalen er i hus, kan alle skoler i kommunen frit kontakte Fremtidslaboratoriet, som rykker ud til klasser og faggrupper med tilknytning til skolerne med den digitale redskabskasse under armen. Ny praksis pibler frem og Fremtidslaboratoriet spredes via lærere, elever, forældre og andre engagerede.
I projektets pilotfase havde vi en aftale med Horsens Kommune, hvor vi introducerede digitale redskaber og innovation i klasseværelser rundt omkring i kommunen. Lige nu har vi en aftale med Billund Kommune og der eksperimenteres på højtryk i kommunens skoler.
Innovationsworkshops med elever og virksomheder
Innovationsworkshops er en anden måde, at bidrage til Fremtidslaboratoriets arbejde og selv få et højt udbytte. Vi tager erhvervsvejledningen til nye højder og skaber samarbejde mellem skoler og virksomheder. Lærere og elever arbejder med konkrete problemstillinger fra en virksomhed, og eleverne får en unik mulighed for at opleve, at deres idéer og medfødte innovationsevne betragtes som guld i verden uden for skolen. Læs mere
Hvad får din virksomhed ud af samarbejdet?
- Mulighed for styrke udviklingen af den danske folkeskole og sikre eleverne en tidssvarende undervisning.
- Mulighed for at styrke undervisningen i naturfag, it og innovation.
- Mulighed for at spørge morgendagens forbrugere til råds om produktportefølje og inddragelse af ny teknologi.
- Mulighed for at eksperimentere med digitale redskaber og nye kommunikationsformer i jeres organisation.
- Mulighed for at styrke jeres CSR på et nationalt og internationalt projekt, der nyder mediernes bevågenhed.
Ugebrevet Mandag Morgen
"Fremtidslaboratoriet er én af de 10 vigtigste nyskabelser i udviklingen af folkeskolen."
Vær med!
Kontakt projektleder Birthe Aagesen på birthe@ilab.dk.
Besøg os på