YouTube
Hvad er YouTube?
På YouTube kan alle uploade videoer, se andres videoer og kommentere hinandens videoer. Dog er det begrænset, hvor store videoerne må være. Videoerne bliver vist ved hjælp af Adobe Flash-teknologi. Indholdet på siden varierer fra film- og tv-indslag til musikvideoer, amatøroptagelser og videoblogging.
YouTube blev grundlagt i februar 2005 og fik i november 2005 startkapital fra Sequoia Capital. Hjemmesiden blev startet måneden efter, i december 2005, af tre tidligere ansatte hos PayPal. Efterfølgende har servicen vokset sig stor og har nu millioner af brugere og 67 ansatte.
Førhen ansås YouTube som en konkurrent til Google Video, men Google annoncerede i oktober 2006, at de vil købe YouTube for 1,65 mia. USD i Google-aktier. Overtagelsen blev gennemført samme måned.
YouTube i undervisningen
Man kan indhendte viden, tutorials og videoer lige til at bruge i undervisningen
Lægger op til diskussion om afsender og troværdighed
Kan bruges som distributionskanal for elevernes egne videoer - lavet med f.eks. Animoto
Eleverne kan finde relevante videoer til egne præsentationer. Videoerne kan f.eks importeres direkte i Prezi
Guides
Find videoer
Step 1: Søgning
Gå til YouTube.com. På forsiden har du mulighed for at søge efter videoer med bestemt indhold. Det gør du ved at skrive søgeord i feltet øverst på siden. I vores eksempel på billedet nedenfor, har vi søgt på 'Future Living'.
Step 2: Forslag til andre videoer
Når du har klikket på 'Søg', får du en liste med forskellige resultater. Klik på en video og se, om du kan bruge den. YouTube foreslår automatisk andre lignende videoer i højre side, som du måske er interesseret i.
Opret klassekonto
Step 1: Opret konto
Hvis eleverne skal have mulighed for at uploade videoer til Youtube, f.eks. direkte fra Animoto, kan det være en god idé at oprette en fælles konto til klassen. Så har I et sted at samle alle klassens videoer. Klik på den blå knap 'Opret konto' på forsiden af YouTube.
Step 2: Udfyld felter
Nu skal du udfylde et skema med klassens emailadresse og et valgfrit brugernavn til klassens konto. Indtast din fødselsdato og klik på 'Jeg accepterer'. Nu er klassens konto oprettet. Ved at klikke på 'Upload' i øverste højre hjørne kan I nu tilføje videoer til jeres konto. Husk at rette i videoindstillingerne, hvis I ikke ønsker, at andre skal kunne se jeres videoer. Vær opmærksom på, at YouTube kræver, at brugere er minimum 13 år gamle for at oprette en konto.
Seneste YouTube opgaver
-
7.-10. klasseMusik
-
7.-10. klasseFysik/kemi
-
7.-10. klasseDansk
-
4.-6. klasseMatematik
Tip
- Man kan vælge at gøre sine egne uploadede videoer ’private’, så hele verden ikke kan se dem.
Besøg os på