Redskab til at redigere billeder, animationer og tegninger.

ToonDoo

ToonDoo er et online redskab til at lave flotte animerede tegneseriestriber. Med ToonDoo kan man blot trække og slippe elementer ind på de hvide sider og skabe flotte historier i dansk og sprogfagene.
Senest opdateret:
18. january 2012
Besøg website:
ToonDoo

Hvad er ToonDoo?

ToonDoo er et gratis online redskab til at lave tegneseriestriber. Når man har oprettet sin profil, kan man hoppe direkte ud i at lave flotte og farverige historier. ToonDoo har et væld af funktioner, som eleven kan dykke ned i, men fungerer også ganske fint til at lave hurtige tegneseriestriber med simple udtryk.

Man kun kan lave enkelte sider i Toondoo, så redskabet er bedst til korte historier eller som samarbejdsredskab, hvor eleverne arbejder sammen om at lave en længere historie - det er også tit sjovere!


ToonDoo i undervisningen

  1. Visualisér skriftlige fortællinger.

  2. Oplagt redskab til coorperative learning, hvor eleverne samarbejder om at skabe en samlet historie.

  3. Tegneserierne bliver flotte og kan vises til kammerater og forældre, hvilket motiverer eleverne til at skrive spændende historier.


Guides

Kom godt igang

Print guide

Step 1: Opret en profil

Gå til toondoo.com og klik på den røde knap 'Sign Up for FREE!'.


Step 2: Vælg den gratis profil

Vælg en gratis konto hos ToonDoo ved at klikke på 'Sign up for Toondoo' nederst i boksen til højre.


Step 3: Indtast dine oplysninger

Indtast et brugernavn, en adgangskode og din email og klik derefter på 'Register'.


Step 4: Login

Indtast dine login-oplysninger på den næste side og klik på 'Sign in'.


Step 5: Du er nu en ToonDude

Sådan! Nu er du en ToonDude og kan gå i gang med at lave sjove tegneseriestriber. Klik på 'Create' for at gå igang.


Lav din første Toon

Print guide

Step 1: Create

Log ind, hvis du ikke allerede er det, og klik på 'Create'.


Step 2: Vælg et layout

Du skal nu vælge et layout, der passer til din historie. Hvordan skal felterne være placeret i din tegneserie?


Step 3: Tilføj elementer

Nu skal du igang med at lave selve tegneserien. Under hver kasse findes der flere sider med sjove figurer og baggrunde. Det er en god idé at starte med en baggrund. Du tilføjer elementet ved at klikke på det med musen og trække det over i det ønskede felt i din tegneserie.


Step 4: Ret dine elementer

Når du har tilføjet et element, vil det sjældent være, lige som du vil have det. Derfor må du justere størrelse, vinkel og rotation. Det er heldigvis nemt med værktøjslinjen nederst på siden. Her kan du: Låse elementet så det ikke kan ændres yderligere, gøre det større eller mindre, rotere det, sætte det foran eller bagved andre elementer eller du kan slette det igen.


Step 5: Lav en flot Toon

Her er mit færdige resultat: En uhyggelig historie på engelsk om tre børn og en heks!


Step 6: Gem din Toon

Når du har lavet en flot Toon, skal den selvfølgelig gemmes. Klik på menu-knappen og vælg 'Save as', når du har sat din sidste digitale streg på striben.


Step 7: Beskriv din Toon

Nu skal du navngive din Toon og give den en beskrivelse, så andre kan se den og læse, hvad den handler om. Husk at fjerne fluebenet ved 'Let others redo', hvis du ikke vil tillade at andre ændrer på dit mesterværk. Omvendt kan du jo lade fluebenet være og opfordre klassekammeraterne til at arbejde videre med din Toon.


Step 8: Se dine Toons

Når du vil se eller redigere dine Toons fremover, klikker du bare på 'Toons' og så på 'My ToonDoos' i menuen på forsiden.


Del dine Toons

Print guide

Step 1: Find din Toon

Du finder de Toons, som du vil dele med din omgangskreds, ved at gå trykke på 'My ToonDoos' i menuen på forsiden.


Step 2: Vælg en Toon

Nu skal du vælge, hvilken af dine mesterværker du vil dele. Det gør du ved at trykke på 'Goto Page'


Step 3: Vælg hvordan du vil dele

Her skal du vælge, hvordan du vil dele din Toon. Toondoo giver dig et væld af muligheder for at dele dine Toons med din omgangskreds eller hele verden. Du kan vælge at printe din Toon, du kan gemme den på din computer, du kan sende den på email eller du kan dele den på Facebook, Twitter eller klassens blog. Hold musen henover hvert ikon for at se, hvordan du kan dele din Toon.


Step 4: Del på email

Du kan eksempelvis sende din Toon til din mor på hendes arbejde. Du trykker bare på email-ikonet og udfylder felterne med dit navn, email på modtageren og en personlig besked og trykker send.


Sumo Paint

Sumo Paint er et online tegneprogram med simple redskaber. Derudover er Sumo Paint også et community for alle med interesse for at udfolde sig kreativt. Lav tegninger, redigér billeder og del dine værker med andre.

Hvad er Sumo Paint?

Sumo Paint er en social webservice og et community for alle med hang til kreativt og interaktivt indhold. Tegneprogrammet er både til dem, som vil lave simple og hurtige tegninger og til dem, som måske som vil arbejde med mere avancerede lag og effekter - f.eks. 3D. Man kan også redigere i sine egne fotos.

Der er også mulighed for at redigere i de tegninger, som andre har delt til formålet.


Sumo Paint i undervisningen

  1. Lav tegninger og redigér billeder til præsentationer

  2. Skab digital kunst i billedkunst

  3. Styrker kombinationen af kreative evner og digitale kompetencer


Guides

Opret en konto

Print guide

Step 1: Find Sumo Paint

Gå til sumopaint.com. Klik på den røde knap 'Join now!' nederst til venstre.


Step 2: Udfyld felter

Udfyld nu formularen med valgfrit brugernavn, password og din email. Klik på 'Register Sumo Account' - så er du oprettet!


Brug Sumo Paint

Print guide

Step 1: Kom i gang

Start på en ny tegning ved at logge ind og klikke på 'Open Sumo Paint' midt på forsiden. Du kan altid komme til forsiden ved at klikke på det lille sumohovede øverst til venstre i menuen.


Step 2: Ny tegning

Du kan ændre sproget i øverste venstre hjørne. Det gør du ved at klikke på det lille flag. Sproget vil automatisk være sat til amerikansk, men du kan vælge at ændre det til dansk.

Klik på 'Nyt billede'. Herfra kan du importere billedfiler m.m. hvis du har brug for det.


Step 3: Tegn, redigér og gem

Nu kan du tegne og redigere. I menuen til venstre kan du vælge børster, farver og figurer, og i menuen til højre kan du se information omkring dine valg. Med Sumo Paint kan du også lægge 3D-effekter på billedet og dermed tilføje en helt ny dimension.

Øverst har du også en menu. Her kan du f.eks. importere billeder til din tegning. Vælg 'Fil' - derefter kan du åbne filer fra din computer, fra din Sumo konto eller fra en URL.

Det er også under 'Fil', at du gemmer dine tegninger. Vælg enten 'Gem på Sumo konto' eller 'Gem på min computer...'. Hvis du ikke får gemt, inden du lukker dit arbejdsvindue, vil Sumo Paint spørge dig, om du vil gemme.


Del dine tegninger

Print guide

Step 1: Gem din tegning til deling

Hvis du gerne vil dele din tegning, skal du starte med, at gemme den på din Sumo konto:

Klik på 'Fil' og 'Gem på Sumo konto'. Nu har du mulighed for at bestemme, om andre skal kunne redigere i din tegning (tillad remixing), om andre må kunne se den (tillad visning), eller om tegningen kun skal være tilgængelig for dig selv (privat billede). Hvis du vil dele tegningen, skal du vælge én af de to første muligheder.


Step 2: Del tegning

Luk redigeringsvinduet med din tegning, så du kommer tilbage til SumoPaints side. Klik på 'My Images' i menuen øverst.

Her har du et overblik over de tegninger, som er gemt på din Sumo-konto. Nederst på siden kan du dele dine tegninger via Facebook, Twitter eller et link. Klik på 'Share' og få en URL (et link), som du kan sende til dem, du vil dele tegningen med. Hvis du har gemt billedet og har tilladt remixing, vil dem du deler billedet med, have mulighed for at tegne videre på din tegning.


Redigér andres tegninger

Print guide

Step 1: Find en tegning

Under 'Images' på SumoPaints side kan du se tegninger, som andre har lavet. Du kan sortere i dem i forhold til vurdering, eller hvornår de er lavet.


Step 2: Redigér i en tegning

Når du klikker på en tegning, kan du se, om du kan redigere i den. Hvis der, i venstre side, er mulighed for at klikke på 'Edit in Sumo Paint', kan du redigere i tegningen. Klik på knappen og tegningen vil åbne og være klar til redigering.


Storyjumper

Med Storyjumper kan man lave sin egen digitale bog. Eleverne arbejder med skriftlig formidling og historieopbygning, mens de udfolder sig kreativt. Billeder trækkes over i bogen, mens teksten løbende tilføjes. Til sidst kan bogen printes og foræres til en ven.

Hvad er Storyjumper?

Storyjumper er et godt redskab at opbygge historier med. Redskabet indeholder mange karakterer - f.eks. pirater, robotter og heste. Der er også diverse figurative elementer som træer, huse, biler m.m., og alle billeder kan sættes sammen på kryds og tværs og lægges ovenpå hinanden, som når man laver collager. Eleverne tilføjer hele tiden tekst, tekstbokse og talebobler, mens de opbygger historien.


Storyjumper i undervisningen

  1. God til visualisering af en fortælling

  2. Udfordrer elevernes evner til at kombinere tekst og billeder

  3. Understøtter opbygning af dialog og historier

  4. Mulighed for at træne tegnsætning i en uformel ramme

  5. Giver eleverne lyst til at arbejde med udvikling af fortællinger


Guides

Opret lærer & klasse

Print guide

Step 1: Opret lærer

Gå ind på Storyjumpers sign up-side. Indtast ønsket brugernavn, password og fødselsdag. Indtast din emailadresse, sæt kryds i feltet 'classroom edition' og klik godkend. Du modtager nu en email med et link til at aktivere din konto hos Storyjumper. Aktivér din konto og log ind på Storyjumper. Nu kan du oprette en klassekonto.


Step 2: Opret klassen

Log ind, klik på 'My' vælg 'My classes' og så 'Set-up a new class'.

Indtast klassenavn, et password som eleverne skal bruge for at logge ind, antal elever i klassen og deres navne. Til sidst klikker du på 'Save'. Nu er klassen oprettet!

Når du ønsker at eleverne skal have adgang til programmet, klikker du 'Start' og så 'Print'. På print-siden, står navnene på alle i klassen og et class-id øverst (fx 123-4567), som eleverne skal bruge, for at kunne logge på.


Login som elev

Print guide

Gå ind på storyjumper.com/school. Indtast class-id, som du får af din lærer og klik på 'Go'.

Find dit eget navn på klasselisten. Når du klikker på dit navn, kommer der en login-skærm frem, hvor du indtaster det kodeord, som din lærer har givet klassen. Nu er du logget ind. Klik på 'Create' for at oprette din egen bog og komme i gang med at bruge Storyjumper.



Brug Storyjumper

Print guide

Step 1: Brug Storyjumper

Klik på 'Create a new book' og vælg hvilken type bog, du vil lave. Du kan bruge en skabelon eller vælge at starte fra en helt blank side, som vi har valgt i nedenstående eksempel.

Nu befinder vi os inde i selve bogen. Den orange ramme om det første billede viser, at det er dén side, vi arbejder på. I menuen til venstre finder du Props (ting), Scenes (baggrunde), Photos (billeder) og Text (tekst), som du kan sætte ind. Vi har valgt en baggrund fra ”Scenes” - den kan altid ændres igen.

Vælg Props i menuen til venstre for at sætte ting ind. Når du har tilføjet en ting i din bog, kan du klikke på den og redigere dens størrelse og flytte rundt på den. De to pile som peger op og ned, kan du bruge til at flytte figurerne frem og tilbage i billedet - altså vælge hvad der skal ligge forrest og bagerst. Tekst og baggrunde vælges også i menuen til venstre.

Husk at gemme en gang imellem.


Step 2: Søg efter flere figurer

Klik på 'More props' for at se, alle de ting man kan vælge eller søg efter noget særligt. Hvis du vil søge efter bestemte ting, skal du skrive ordet på engelsk ved 'Search' øverst til venstre. Når du klikker på en ting, bliver den føjet til din liste over ting, som du kan bruge i bogen.