Fremtiden er i morgen - prøv den i dag!

Vi har givet fremtidens teknologier et spin, så nu er der en håndfuld nyt materiale til alle jer. Bliv inspireret til at integrere Wii-spil i undervisningen, lav film omkring regnemåder i matematik og kreér flotte online plakater om fremtidens teknologier.
Blog: Wii i undervisningen
Skal Wii-spillene kun bruges efter skole i SFO’en? Nej, selvfølgelig kan du også bruge Wii i undervisningen.
Matematik, 4.-6. klasse: Forklar matematikken med Animoto-film
Hvordan ganger og dividerer man? Lad eleverne lave små film af billeder, tekst og evt. video med Animoto, hvor de hjælper hinanden på vej med matematikken.
Fysik/kemi, 7.-10. klasse: Robotter i hverdagen
Er robotter kun legetøj? I denne opgave skal eleverne undersøge, hvad robotter og robotteknologi er og finde eksempler på anvendt robotteknologi fra hele verden. Og hvad med de etiske overvejelser, når robotterne inviteres ind i vores hverdag?
Engelsk 4.-6. klasse: Lav plakater om fremtidens teknologier
Med Glogster kan man lave online plakater, der kombinerer medier og udtryksformer. I denne opgave skal eleverne researche, tænke kreativt og sammensætte en flot plakat omkring et teknologisk område, som kommer til at præge vores liv i fremtiden.
Har du en idé?
Har du en idé til, hvordan man kan inddrage Google Earth eller gps i undervisningen? Så del din opgaveidé med dine kollegaer her på Fremtidslaboratoriet. Hvert kvartal vælger vi den bedste opgaveidé og forfatteren belønnes med et besøg af Fremtidslaboratoriet i klassen – enten med Roadlab eller en digital workshop. Se mere og del din idé her.

Besøg os på