Elever spår skolernes digitale fremtid
Fremtidslaboratoriet kom forbi Søndermarksskolen til en digital workshop og præsenterede værktøjerne Diigo og Prezi. Fire elever i 8. klassen kastede sig uden tøven over præsentationsredskabet Prezi og skabte præsentationen 'Skolernes udvikling', som kan ses her nederst på siden.
IPads bliver hverdagskost
I præsentationen guider de fire skabere seeren igennem skolernes udvikling. En udvikling, der skubber det gamle mundheld ”kæft, trit og retning” i baggrunden og lader frihed blandt eleverne komme til udtryk i den moderne skole. Men udviklingen stopper ikke her; eleverne giver deres bud på en digital fremtid, hvor smartphones, iPads og høretelefoner bliver hverdagskost på de danske skoler.
Begejstringen smitter af
Begejstringen for Prezi er smittet af hos de fire elever fra 8.b. Sammen har de været på besøg hos de yngre klasser på skolen for at vise, hvad Prezi kan bruges til. Billunds projekt 'Børnenes Hovedstad', der har fokus på at gøre Billund til centrum for attraktive børneaktiviteter, har også fået glæde af Søndermarkskolens fire elevers evner. Til et arrangement, hvor alle samarbejdspartnere fra Børnenes Hovedstad var samlet, præsenterede eleverne deres Prezi-præsentation og viste, hvordan de havde lavet den farverige præsentation helt fra bunden.
Lad dig smitte!
Elevernes præsentation er blot én måde at præsentere tekst og billeder på i Prezi. Er du blevet smittet af elevernes gejst, kan du let komme i gang med præsentationsværket her på Fremtidslaboratoriet. Det er gratis at lave præsentationer og nemt at komme i gang med.
Lær mere om Prezi og prøv selv redskabet - gå til guiden.

Besøg os på